Live-on-tape vs. livestreaming. Skal vi sende live?

Hvad er live-on-tape? Bør du overveje at producere din video forud for din livestream? Forstå fordelene og ulemperne ved at sende live-on-tape her.

Er live on tape det nye indenfor livestreaming? Når man planlægger en videoproduktion, f.eks. et webinar eller en online præsentation, er der overordnet to produktionsmetoder - livestreaming eller video-on-demand (VOD). Den typiske forståelse af en live-produktion er, at det man ser, foregår lige nu. Hvorimod en VOD-produktion er optaget på forhånd, redigeret og derefter gjort tilgængelig på en platform eller et website, hvor seerne kan se videoen, når det passer dem. Midt i mellem er der imidlertid en produktionsmetode, der vinder mere og mere indpas. Den såkaldte “live-on-tape” har en række fordele, som ikke kan opnås med livestreaming eller VOD alene.

Hvad er live-on-tape? 

Når man sender live-on-tape, har man på forhånd optaget alle video, redigeret dem efter behov, og derefter sendt videoen ud via en livestream. Princippet er, at man først vælger hvornår man vil “livestreame” og dernæst udarbejder en produktionsplan, der sikrer at man har en forproduceret video til at “livestreame” på det annoncerede tidspunkt. En livestream på de sociale medier eller andre platforme kræver altså IKKE, at man er i studiet på det tidspunkt, der streames. Man kan sagtens optage det hele på forhånd og derefter “udsende” den forproducerede video.

Hvad er fordelene ved live-on-tape? Og er der ulemper?

Der er mange fordele ved at sende live-on-tape vs. at livestreame. De primære fordele er nemmere planlægning, mindre chance for at noget går galt og ikke mindst højere kvalitet af output. Nedenfor kan du se en live-on-tape udsendelse med mere end 200.000 views. Videoen er produceret i SpeakerBee's green screen studie, redigeret og derefter udsendt som en livestream.

Video optaget på forhånd vil have højere kvalitet

I og med at din udsendelse ikke er live, og optaget på forhånd, giver det det langt flere muligheder i klipperummet. Du kan ikke bare optage din video i højere opløsning, du kan også tilføje og fjerne i post-produktionen. Det gælder både æstetisk, men også hvis der går noget galt under optagelsen, eller en speaker går i sort. Resultatet vil derfor oftest være i højere kvalitet en ved traditionelle live-udsendelser.

Opdager seerne at man ikke er live? 

Hvis det gøres professionelt vil seerne ikke opleve nogen synderlig forskel. Ved live-on-tape er det derfor nødvendigt, at man på forhånd udarbejder en detaljeret produktionsplan for hele videoen forløb. Det inkluderer detaljerede run-downs, og i de fleste tilfælde også detaljerede manuskrifter, der giver sammenhæng mellen det forskellige deltagere siger. Gør man det rigtigt og struktureret, kan man klippe komplekse produktioner med mange deltagere sammen således at de fremstår som "ægte" liveudsendelser.

Live-on-tape gør planlægning nemmere

For dem, der er ansvarlig for produktionen, kan hele projektet blive betydeligt nemmere at planlægge, og mindske den stress der typisk er forbundet med livestreaming. Det sidste er ikke uvæsentligt og stærkt medvirkende til at man kan tilrettelægge en liveproduktion, uden at skulle ligge søvnløs om natten af angst for at noget skal gå galt, eller at en af deltagerne ikke møder op. Alle kan blive syge eller lovligt forhindret med kort varsel, men de mange seere, der sidder og venter på livestreamen, vil - uanset årsagen - få en dårlig oplevelse.

Desuden ved enhver, der har stået for tilrettelæggelse af en livestream, at det kan være vanskeligt at få de medvirkende booket ind på samme dag og tidspunkt - især hvis man har programsat livestreamen i løbet af en travl arbejdsdag. Nogle af de medvirkende kan om formiddagen den ene dag og andre om eftermiddagen den anden. En løsning kunne selvfølgelig være at samle alle f.eks. kl. 7 om morgenen, hvor de fleste kan, men det er til gengæld ikke det optimale tidspunkt for en livestream. 

Hvis man vil give de medvirkende flere valgmuligheder i deres kalender - og stadig kunne livestreame på det mest optimale sendetidspunkt - er løsningen “live-on-tape”. Man optager simpelthen det hele på forhånd, enten i mindre bidder eller samtidig når alle kan, og derefter livestreamer man optagelsen på det tidspunkt, hvor flest mulige seere forventes at kunne deltage

Live-on-tape og livestreaming udelukker ikke video-on-demand

Men hvorfor så overhovedet livestreame? Ville det ikke være nemmere bare at producere en video og publicere den, så seerne kan se den når de vil?

Det ville ikke nødvendigvis være nemmere, da videoen skal produceres under alle omstændigheder, men ved både at livestreame og efterfølgende give adgang til optagelse on-demand slår man to fluer med eet smæk - og dermed adgang til væsentlig flere seere.

Desuden kan man på forhånd annoncere et tidspunkt for en livestream, som potentielle seere kan tilmelde sig og få notifikationer (så de ikke “glemmer” at se med). Dernæst får man på de sociale medier - på grund af den måde algoritmerne fungerer på - større reach. Dette skyldes bl.a. at livestreaming er et forholdsvist nyt forretningsområde, hvor platformene kæmper om at få den størst mulige markedsandel og derfor prioriterer livestreaming i deres algoritmer. Det betyder at man får en større reach med livestreaming end når man poster en video på traditionel vis. Det er naturligvis ikke aktuelt, hvis man livestreamer til et inviteret publikum, men alle de andre fordele er de samme.

Efterfølgende kan videoen i øvrigt stadig gøres tilgængelig on-demand og alle der ikke kunne se med under selve livestreamen kan se den efterfølgende - når det passer dem bedst. På den måde opnås fordelene fra begge metoder.

Live-on-tape optagelse
Live-on-tape optagelse i SpeakerBee's videostudier


Men hvad med interaktionen med seere?


Bemærk i øvrigt at det erfaringsmæssigt kan være forbundet med en vis risiko at tage tilfældige seers spørgsmål med direkte i en livestream. Det kræver god forberedelse og hvis man annoncerer en Q&A session uden at der efterfølgende kommer spørgsmål, kan man ende med en lidt kedelig afslutning på en ellers perfekt livestream. Ønsker man at give mulighed for at få besvaret spørgsmål direkte, anbefales det derfor altid at opfordre seerne til at stille dem på forhånd.

Ønsket om direkte interaktion under livestreamen kan dog være en showstopper. Dette gælder hvis seerne skal have mulighed for - f.eks. via chatten - at stille spørgsmål, som skal besvares direkte af værterne eller andre medvirkende. I så fald skal optagelse og livestream foregå på samme tid. Hvis det ikke er relevant at besvare spørgsmål direkte fra seerne eller hvis man blot ønsker at svare direkte i chatten, er dette stadig muligt med live-on-tape-modellen. Her vil man nemt kunne følge med via chatten, og svare på spørgsmålene via tekst.

Opsummering: Takeaway om livestreaming og live-on-tape

Hvis du ikke har behov for at seerne skal kunne deltage direkte i din livestream - eller hvis spørgsmål kan stilles på forhånd - skal du vælge “live-on-tape”. Det giver mindre stress, højere kvalitet, færre fejl og flere muligheder for tidsmæssigt at planlægge optagelserne for de medvirkende.

Hos SpeakerBee kan du nemt komme i gang med din næste livestream - uanset om det skal være live eller live-on-tape. Klik her for at kontakte os.

/nyheder

Følg med på de nyeste livestreaming trends

Vil du have Danmarks (måske) skarpeste nyhedsbrev om livestreaming? Hver 14'ende dag sender vi dig de absolut vigtigste trends og viden indenfor livestreaming.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du at vi må sende dig den nyeste viden om livestreaming. Læs mere om hvordan vi opbevarer din data her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.