SEIER & Dorph-Petersen: Er MeToo gået for vidt?

I denne episode af “Seier &” har Lars Seier inviteret Jes Dorph-Petersen i studiet hos SpeakerBee for at tale om MeToo.

Programmets gæst: Jes Dorph

Jes er tidligere studievært på TV2s GO’ Aften live, men han blev fyret for nyligt på grund af en anklage om, at han havde krænket to kvindelige kollegaer for næsten tyve år siden.

Men hvad var det for nogle MeToo-anklager, der udløste en fyring af Jes Dorph-Petersen fra TV2?Jes er selv stor tilhænger af MeToo-bølgen. Men han føler sig udsat for en heksejagt, da han blev fyret som vært af TV2 på baggrund af krænkelsessager. Der er beskyldninger, som Jes anser for at være deciderede løgne. Men skal han forsøge at svare tilbage med et sagsanlæg? Hvordan er mænds retssikkerhed i disse sager, hvor der ikke er nogen beviser, men det handler om ord mod ord? I dette tilfælde fra sager, der ligger næsten tyve år tilbage i tiden.

Hvad skal der ske med Jes Dorph-Petersen nu? Pludselig står han uden job, og han har et stempel i panden, som hele Danmark har fulgt fra sidelinjen. Hør Seier og Dorph tale om hele MeToo bevægelsen, Jes’ egne oplevelser, og hvordan han kommer videre herfra.

Om programmet

Programmet hedder ”Seier &”, fordi Lars Seier hver anden uge inviterer en interessant gæst i studiet, som på et tidspunkt har gjort indtryk på ham. Èn han kan lære noget af, men også én som han måske kan lære en ting eller to. De to behøver ikke at være enige, men de taler om et emne set fra hvert deres synspunkt. Lars Seier Christensen er stifter af Saxo Bank. Han har via sin venturefond Seier Capital investeret i et hav af forskellige virksomheder inden for sine interesseområder, som tæller alt fra sport, kultur, gastronomi, IT og medier. Du kender ham nok også fra medierne, hvor han ofte optræder i et interview, fordi han har lavet en ny investering eller ment noget kontroversielt. I øjeblikket er han tilmed bogaktuel, hvor forfatteren Hanne Sindbæk har skrevet en sjov og medrivende bog om Lars’ liv som et roadtrip down memory lane. Nu kan du møde Lars Seier fra en ny vinkel, hvor man kommer dybere ned i de interesser, som han har. Det kan være alt fra oplevelser, han har prøvet, eller idéer han vil udfolde. Men kedeligt bliver det ikke.

Læs mere om hvordan dit event kan livestreames her.

/nyheder

Følg med på de nyeste livestreaming trends

Vil du have Danmarks (måske) skarpeste nyhedsbrev om livestreaming? Hver 14'ende dag sender vi dig de absolut vigtigste trends og viden indenfor livestreaming.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du at vi må sende dig den nyeste viden om livestreaming. Læs mere om hvordan vi opbevarer din data her.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.